Jeg har jo lovet Pjeps billeder, så here goes.
Vi tog afsted lørdag eftermiddag ved 15tiden efter en noget lang formiddag med div. rengøringsopgaver. Afgang fra Kastrup 17.20 og var fremme ved hotellet omkring kl. 22.
Jeg var nu godt nok ved at få dårlige nerver. Vi tog toget fra Østerport. Det er lidt op og ned, om vi tager lufthavnstoget eller skifter til Metroen.
En ung mand skvattede om for fødderne af mig i toget. Ret upraktisk, så det var jo nødvendigt at sende en efter togkontroldamen og besked til togfører om at få fat i en ambulance, så vi endte med at være 20 min. på Hovedbanegården.
Det var ikke noget slemt og redderne tog ham da osse med. Der var han kommet til bevisthed og kunne fortælle navn, adresse og alder. Pæn puls og pæne farver, men et tjek værd. Vi kom nu alligevel 2 timer før afgang til lufthavnen og fik tjekket ind. Pyh.
Så der var god tid til at få købt et par bøger. Det plejer vi at gøre til store og små og et par kryds og tværs og sådan lidt forskelligt.
Ungerne må godt rende rundt i Kastrup nu på egen hånd, de kender den temmelig godt. Vi satte os ved udgangen til Gate B og fik en cola til dem og et glas vin til os andre.
Flyturen var lige omkring 3 timer, så det var jo ikke slemt og jeg fik sovet et par timer på turen. Trods alt kom jeg fra en nattevagt, så det var rart nok. Det var SAS, der fløj (dem er jeg ikke så gode venner med), men til alles overraskelse havde den min kuffert med til bestemmelsested! og endda en portion glutenfri mad. Dét er første gang, at SAS ikke har lavet ulykker og det lykkedes både ud og hjem! - men lidt pudsigt at flyve charter med SAS. Ungerne blev tilbudt at gå ud til piloten, men til stewardens hovedrysten var de ikke interesseret. Børn nu om dage, tænkte han vist!
Jeg havde pakket brød, marmelade, the og kaffe, men det havde nu ikke været nødvendigt. Der var indtil flere små supermarkeder i Lassi med åbent til sent. Der lå osse et 5 min. fra vores hotel. Ned af bakken og over vejen! Delfin Supermarked.
Meget søde og meget børnevenlige med alt, hvad man skulle bruge på hylderne inkl. tre slags dansk leverpostej, dansk lakrids samt både britisk the, chokolade og chips! Og ikke mindst tre forskellig slags glutenfrit slik (de skal nok bestille ny portion hjem efter jeg havde været der). Og gedeost og andre udemærkede lokale produkter! Honningen var god!
Hotellet lå op af en bakke, op af bjerget med en glimrende udsigt. Vi fik de tre sidste lejligheder ned mod den fælles store have. Dét var fornemt.
Jeg troede faktisk, at det var en lejlighed med 3 soveværelser, men på den her måde havde vi hvert et køkken samt bad/toilet og ret meget mulighed for privatliv og for at lade mig hvile mig lidt. Man kan ikke se hotellet nede fra vejen. I første række lå en restaurent, som vi aldrig fik besøgt. Den så kedelig ud.
Efter et besøg i supermarkedet og lidt at spise og drikke gik vi til ro med den aftale, at jeg sov længst. Det gjorde jeg osse. Til kl. ni. Glæden dernede er jo, at der er skodder for vinduerne og dermed mørkt indenfor, når de er for.
Det var godt nok 'Velkommen til øen møde' kl. 8.30 et eller andet sted i nærområdet og det var mig så inderligt ligegyldigt på det tidspunkt med en times tidsforskel til den gale side. Du gode da at lægge det så tidligt, men okay, man kunne på planen se, at de havde fire og det bare var nr. et på listen. Vi havde alligevel ordnet billeje hjemmefra. Jeg er så nærig, at vi ikke behøver bil en hel ferie. Fin service, den blev bragt til hotellet!
Vi fik morgenmad og konstaterede, at nok havde vi forestillet os en badeferie, men det så sådan her ud.
Det var dog søndag, så skolearbejde syntes ikke voldsomt tillokkende for de yngre deltagere, og det var bestemt ikke koldt. Velsagtens 25 grader, så vi tog vandreskoen frem for at trave af Fanari Road, der bekvemt nok startede, når man kom ned til supermarkedet.
Vel at mærke efter vi lige havde vendt bunden i vejret på div. rejsetasker og lagt det i nogenlunde orden i de udemærkede skabe! Ikke til visses fornøjelse. Ak ja, livet kan være hårdt!
Turen gik langs med kysten på en ganske stille vej og der var smukt! På venstre side havde man kysten og på højre side land.
Vi gik gennem olivenlunde og de er jo smukke! Nåletræer er der også mange af. Samtidigt klarede vejret en del op, trods alt og det er jo ikke at kimse af!
Så fint, at vi dog soppede en tur ved en af de små vige, der var mange af i det smukke klare vand.
Derfra gik vi videre og jeg begyndte at spekulere på, om kilometer er ens over hele verden. I min grublen kom vi frem til den første markering på kortet! Fyrtårnet.
Det blev bygget i 1829 under den britiske administration af Charles Napier og genopbygget i 1875 efter et jordskælv. Senere så vi det på en sejltur over bugten ude fra vandet og der var det lige smukt at se på.
Ved siden af lå en meget lille kirke. Måske et kapel eller andagtssted, det var desværre låst af. Det var næppe mere end 10 m2. Der var en enkelt grav at finde.
Herfra gik vi videre langs vandet, vejen drejede og meget hurtigt kom vi til vandmøllen, som jeg havde læst lidt om.
Det er geologisk fænomen, hvor møllen er bygget. Vandet løber gennem de dybe klipper ned under øen og forsvinder for at dukke op øst på øen.
På turen passer det så Melissanígrotten, der ligger højere i niveau og er 16 km væk. Den så vi senere.
Det blev studeret grundigt, da en af skoleopgaverne skulle handle om 'vedvarende energi' og sådan en ø har jo foruden mulighed for vandmøller også vindmøller og solfangere.
Man kunne se ned til fyrtårnet, det var lidt pudsigt.
Møllen blev konstrueret i 1835 og var øens første.
Det rare var, at der var lagt en cafe ved stedet, så her kunne vi få lidt at drikke og drikke og sidde lidt ned. Det var overskyet en del af tiden og ret så fugtigt varmt.
Videre gik turen og op af en bjergvej op i en skov for at finde krigsmonumenter fra 2. verdenskrig. Op og op af snoede sti og sådan her så det så ud.
Det var rejst til ære for italienske soldater, der blev dræbt af tyskerne i 1943.
Bogen 'Captain Corellis Mandolin', der er filmatiseret i 2001 skulle handle om det.
Jeg har aldrig hørt om den og til min undren fandt jeg den ikke på turen (jaja, måske havde de den på græsk i boghandlen, vi var inde i, men de havde den ikke på engelsk), men vi må have fat i bogen eller filmen.
Herfra kiksede det så. Istedet for at gå ligeud fik vi drejet af, så vi ikke anede, hvor vi var. Knapt så fikst.
Indrømmet. Mening på kortet var, at man kunne tage en smutvej retur. Sådan at man gik i en cirkel og kom ind over land hjem og ikke retur af kysten.
Vi kom så tilgengæld ind i lidt by og dét var jo interessant nok. Der er kun én by på øen, der overlevede jordskælvene i 1953, så alt er jo relativt nybygget.
Der kunne vi jo så osse få lidt hjælp til kortet - det var et, der lå på hotellet og ærlig talt var det ret unøjagtigt. Det var a) på tide at købe et ordentlig b) på tide at en af os lærte at tale græsk. Jeg valgte a!
Alt i alt fik vi nok gået 12 km og ikke de planlagte 8 ved at lave uplanlagt udflugt, men så kom vi ned omkring hovedstaden Argostoli og samme vej retur.
På vejen ud havde vi noteret os, at der lå en restaurent ret tæt på Fanari Roads begyndelse, så vi gik ind der og fik aftensmad for efterhånden var klokken ved at være til det omend man jo spiser sent på de kanter - øen er kendt for Kefalonia's Meatpie. Den er lavet af lammekød, ris, tomat og løg. Det var jo ganske udemærket for mig og det smagte udemærket.
Udsigten var fin og så havde de sørme skildpadder i en havedam. Endda i solen efter en regnskylle så de glade ud! Det var så nu ikke den dag, men de var hyggelige at se på og der var også en dejlig udsigt over vandet.
Så gik turen osse hjem til et glas lokal rødvin på den der yndige terresse, der var til hver lejlighed. De var nu ikke synderlig gode til at lave rødvin, de var bedre til hvidvin og rosevin, erfarede vi.
Godt nok en dag, det var senere end søndag, tror jeg.
Da kl. var 21 gik jeg i seng og overlod alle til deres egen skæbne. De var nu osse trætte og efter sigende faldt de i søvn til de indkøbte Narniafilm. Ikke så ringe endda. Der er det altså ganske praktisk at have en bærbar computer med til at se film på. Nogle finder det skrækkeligt, men vi har haft meget glæde af det.
Se, det var søndagen.