Skal vi slås?
Nej, jeg vil ej! Jeg er fredsaktivist
Men du kan få et trist et i stedet ;D
Drengen
Han var dreng, da han blev født, og dreng da han blev voksen.
Han havde en mor og også en far.
De var begge narcisissister og gik med hat.
Den ene hed Tove.
Den anden hed Ove.
(Drengen havde intet navn)
Tove var grim og røg prince i store mængder.
Ove var fynbo og røg pibe og cigar.
De boede lummert, ja faktisk temmelig klamt.
I skidt og i lort og i lugten af sved.
Med bjerge af opvask og rotter på g’led
(De kaldte det afslappet levevis.)
Da Drengen blev født, var de begge for unge.
Uden penge og lyst og ej heller evne.
De ville ham ej - ændrede mening derom.
For han var jo arbejdskraft, så andet var dumt.
Og drengen blev født og modtaget af degnen.
Han var deres yndling; De kaldte ham Drengen.
(For pige var han jo ikke)
De købte et hus langt ude på landet.
Flyttede ind og pakkede ud; Bleer og sut.
De indrettede et værelse med blåt tapet.
Lagde Drengen derind - helt alene.
Han græd og græd - han var jo baby.
Tove var tosset og Ove ligeglad.
Da Drengen var 5, fik han første gang bank.
Han spiste et æble; Spurgte ikke, men sank.
(Det var jo tyveri)
Da Drengen var teenager, blev han mobbet i skolen.
Han var grim som sin mor og lignede sin far.
Han havde pukkel på ryggen og fedtet hår.
Han stammede og salvede og gik med briller.
Han lugtede infamt, og fed var han også.
Hans eneste håb for accept var hans hjerne.
Men det duede ikke; Den var itu.
Han var jo egentlig temmelig grum.
På skolen gik han under navnet dum.
(Nu kalder man det social arv)
Hjemme i huset var der sexuel frustration.
Tove ville gerne - Ove kunne ikke.
Gammel og grå; Det var han blevet.
Leveren var skrumpet - Dilleren lige så.
Tove blev frustreret og smed ham ud.
Ned på bodegaen og drikke en øl.
2 øl.
3 øl.
4 øl.
5 øl.
6 øl.
På den syvende øl drak han farvel.
Tog sine sager, og så gik han hjem.
Tove hun sov - Drengen drømte.
Ove var fuld og sur og frustreret.
Bankede drengen både gul og blå.
For tove var kvinde; Dem slår man ikke på.
(Desuden slog Tove igen)
Ove blev fyret og de trak Drengen ud af skolen.
Han skulle tilbagebetale for kost og logi.
De satte ham i marken; Der duede han ej.
De satte ham i stalden; Der duede han ej.
De satte ham i skoven; Der duede han ej.
De satte ham hos købmanden; Der duede han ej.
Drengen han græd for han gav så meget bøvl.
Ove blev vred og gav ham så høvl.
(Drengen var jo uduelig)
Drengen blev voksen, og pludseligt fik han nok.
Han voldtog sin mor; Dræbte hende i akten.
Tog hendes penge og gik sin vej.
Ned på bodegaen og drikke en øl.
2 øl.
3 øl.
4 øl.
5 øl.
6 øl.
På den syvende øl drak han farvel.
Tog sine sager, og så gik han hjem.
Han mødte sin far på vejen dertil.
Han pandede ham; Dræbte ham i akten.
Hjemme i haven fandt han et træ.
Han bandt sig en løkke og smilede svagt.
Hentede en skammel og gjorde sig klar.
Han tænkte på mor, og han tænkte på far.
Så tog han springet - Med tårer han hang.
Hans sidste tanke; ”De havde jo ret”
For og inderst inde vidste han godt; At han jo var Drengen; Deres allerstørste flop.
